Author: Neal Ashley Conrad

PROUST I RADIO 24/7: Fra 10. Januar 2016 og hver søndag fremover medvirker jeg i faste korte indslag, der præsenterer den franske forfatter Marcel Proust og hans verdensberømt À la recherche du temps perdu (1913-1927) i nyoversættelse På sporet af den tabte tid(2002-2014) i 13 bind og hvad den kan og gør i Morten “Master Fatman” Lindbergs  franske morgenprogram: http://Radio24syv | Croque Monsieur. Croque Monsieur? – Det’  fransk morgenradio med fokus på Frankrig, Paris, fransk kultur… Herunder – og på Radio24syvs hjemmeside – findes henvisninger til tekststederne i På sporet af den tabte…Continue Reading “PROUST I RADIO24SYV – I 3. time af CROQUE MONSIEUR hver søndag, lige til at podcaste” →

Den bedste sætning, Jens Christian Grøndahl kan huske, findes hos Proust, og har forfulgt ham gennem romanen Før vi siger farvel (2012), men greb ham længe før – allerede i og med romanen Skyggen i dit sted (1991). Proust har været en rød tråd gennem hele Grøndahls forfatterskab:  “I virkeligheden er det kun sidste del af sætningen, jeg husker de er jo lange hos Proust men den har til gengæld fulgt mig som et ledemotiv og rammer meget godt, hvad jeg selv har kredset om i…Continue Reading “Grøndahl og Proust” →

Reception på bogudgivelsen på Neal Ashley Conrad Things essaysamling Tidligere, et andet sted i Galleri Tom Christoffersen, 26. juni 2015, kl. 16-18 Tidligere, et andet sted. Essays om Proust, Ekelöf, Thomsen og Springsteen. – en flerstemmig fortolkning af fire kunstneres praksis og tænkemåde. Mellem Marcel Prousts romankunst, Gunnar Ekelöfs og Søren Ulrik Thomsens digtning og Bruce  Springsteens rocksprog er der, forskellene til trods, krydsende og forbundne mønstre at spore. Hovedtemaet er spændingen mellem individets maskerader og forsøg på at komme til orde og værdighed. Anbefalinger:…Continue Reading “Tidligere, et andet sted. Essays om Proust, Ekelöf, Thomsen & Springsteen” →

  “Det er afgjort en stor svaghed for et menneske at det består af en simpel samling øjeblikke” “Hvis Albertines død skulle have fjernet mine lidelser, burde sammenstødet med træet ikke blot have dræbt hende i Touraine, men også i mig. Når et menneske skal trænge ind i os, er det nødt til at tage form, bøje sig for de rammer tiden sætter omkring det; da det kun viser sig for os i en tidsfølge, har det aldrig kunnet give os mere end et aspekt af sig ad gangen, præstere mere end et…Continue Reading “Mennesket – en simpel samling af øjeblikke?” →