“Det er afgjort en stor svaghed for et menneske at det består af en simpel samling øjeblikke”
“Hvis Albertines død skulle have fjernet mine lidelser, burde sammenstødet med træet ikke blot have dræbt hende i Touraine, men også i mig. Når et menneske skal trænge ind i os, er det nødt til at tage form, bøje sig for de rammer tiden sætter omkring det; da det kun viser sig for os i en tidsfølge, har det aldrig kunnet give os mere end et aspekt af sig ad gangen, præstere mere end et enkelt fotografi af sig. Det er afgjort en stor svaghed for et menneske at det består af en simpel samling øjeblikke; men også en stor styrke; for det sorterer under hukommelsen, og mindet om et øjeblik er ikke informeret om alt det der siden har fundet sted; det øjeblik det har registreret, varer stadig, lever stadig og dermed det menneske der aftegnede sig i det.”
– Marcel Proust: Albertine forsvundet, på dansk ved Lars Bonnevie, bind 11, s. 86.
