ProustWalks – Bloom Festival og Bakkehuset

Categories Blog

ProustWalks

i Søndermarken til Bloom Festival 26.-27. maj og i Bakkehuset 1. juni.

Jeg byder på sensoriske vandringer med Proust som guide. Det sker i tæt kontakt med naturen, der byder sig til, og i stadig dialog med det proustske sprog for alt det, der sker for os, som vi som oftest ikke skænker en tanke og derfor lige så ofte er uden for sanselig kontakt med. Det gælder om at træne sig opmærksomhed, så du bliver mere nærværende overfor dig selv såvel som alle og alt, der omgiver dig. Det gælder også tiden, der er gået, og den, der kommer, hvad enten du vil det eller ej.

Jeg er formidler, forfatter, forsker og foredragsholder. Desuden skrivelærer, redaktør og koordinator. Jeg har en ph.d. i litteraturvidenskab fra 2015, og blev magister i nordisk litteratur i 1994 på afhandlingen Proust i Danmark. En læsning af På sporet af den tabte tid og værkets danske receptionshistorie. Udsendt i bogform i 2013 med titlen Proust i Danmark. Hundrede år med Proust. 1913-2013 (2013). Stifter af CONRADS SKRIVESKOLE. Medredaktør af nyoversættelsen af Prousts roman À la recherche du temps perdu/ På sporet af den tabte tid, Multivers 2002-2014. Andre udgivelser: Nordens fyrste. Fire essays og seksten samtaler om Gunnar Ekelöfs værk og betydning, Ekelöfs blik. Film/dvd/booklet (s.m. Claus Bohm), Skønheden er en gåde. Søren Ulrik Thomsens forfatterskab (2002) m.fl.