Kun gennem kunsten kan vi komme uden for os selv, få at vide, hvad en anden ser af den verden, der for ham ikke er den samme som vor, og hvis landskaber ellers ville være lige så ukendte for os som de, der muligvis findes på månen. Takket være kunsten kan vi i stedet for at se en eneste verden, vor egen, se verden mangfoldiggjort, og lige så mange originale kunstnere der er, lige så mange verdener har vi til vor disposition, som er mere forskellige fra hinanden end de, der ruller i det uendelige rum, og som, hvad enten deres navn er Rembrandt eller Ver Meer, sender os deres særlige stråler mange århundreder efter, at den glødende masse, hvorfra de udstrålede, er slukt.
– Marcel Proust, Den genfundne tid, s. 199-200.