Emo’en er vendt tilbage. Bliv klogere på ikonisk firserdigter der gjorde voldsomme følelser okay
Michael Strunge, der døde i 1986, står stærkt nu, hvor emo’en er vendt tilbage, lyder det fra digter Caspar Eric.
– Michael Strunge var den første digter, hvis lyrik jeg tænkte havde noget med mig at gøre.
– Jeg tror, jeg var 16-17 år gammel. Han havde den her ungdommelighed og vrede, som jeg kunne identificere mig med, selvom han jo er en generation eller to før mig.
Sådan siger forfatter Lone Aburas om digteren Michael Strunge, der døde i 1986, cirka ti år før hun blev grebet af hans digte.
I dag har ’Væbnet med vinger’, en ny dokumentarfilm om Michael Strunges liv og lyrik premiere i danske biografer.
Filmen tager os med gennem hans kun 27 år lange liv, der endte på tragisk vis.
– Da jeg selv begyndte at skrive, synes jeg måske, at hans digte var fjollede og firseragtige. Sådan noget som ’plastiksolen brænder’. For mig blev det klicheer. Men jeg kan stadigvæk godt læse det og forstå, hvorfor mange nutidige og unge digtere har kunnet blive inspireret og få noget ud af det, siger forfatter Lone Aburas.
Patos, aggression og desperation
En af de unge digtere, som mener, der er noget at komme efter i Michael Strunges digtning, er digter Caspar Eric.
– ’Vi folder drømmens faner ud’ (Strunges gennembrud, red.) var en af de første digtsamlinger, jeg læste. Det var første gang, jeg læste noget, hvor jeg tænkte, ’okay, det er fandme fedt det her’, siger han.
– Der er noget med hans patos og aggression og desperation og nogle gange helt rolige afklarethed, som jeg enormt godt kan lide. Hvis man kan sige, der er noget med Strunge for tiden, så har det måske noget at gøre med, at det er blevet okay, at have voldsomme følelser igen. Emoen er vendt tilbage, og emoen er vigtig, uddyber Caspar Eric.
Han fremhæver også et af Strunge og hans generations slogans – ’No future’ – som særlig relevant lige nu, hvor mange føler afmagt i forhold til den undergangsstemning, der præger tiden med naturkatastrofer, krige og politiske kriser.
Sygdommen var en strømkilde
Strunge-kender Neal Ashley Conrad Thing, som er forfatter, ph.d. og kulturentreprenør, kalder Michael Strunge en ‘sprogfornyer’ og peger også på hans evne til billedliggøre tilstande og følelser og bringe det indre liv med alle dets frustrationer og ængstelige tilstande i centrum.
Strunge udviklede en bipolar lidelse (tidligere kaldet maniodepressiv). Det fik stor indflydelse på hans liv og digtning og medvirkede til hans tragiske endeligt.
– Sygdommen var problematisk, fordi Strunge blev ét med den, som han også gjorde med digtningen, men han skrev konstant og formåede også at digte på og under sin sygdom, siger han.
– Det at skrive kunne blive et symptom på manien, men skriften blev også en strømkilde til hans mani og dermed til et drømmens og fantasiens sprog, der virkelig kan noget, og som de allerfærreste mennesker er – eller nogensinde kommer – i kontakt med, påpeger han.
I dokumentarfilmen hører man, hvordan Michael Strunge primært levede og skrev om natten, og at han i perioder var indlagt på psykiatriske afdelinger.
– Strunges digte havde – og udstråler til stadighed – en stærk lyrisk, billeddannende kraft, som ikke kan diagnosticeres. Strunge var firserdigter, men kunne også fremstå vrængende, legende og fri i sin form.
– Hans poetiske sprog kan noget i sig selv, og er, når det kommer til stykket, ikke bundet til nogen sygdom. Men sin kosmiske-utopisk/romantiske stræben satte Strunges digtning virkelig en standard, understreger Neal Ashley Conrad Thing.
Evigt unge Strunge
Michael Strunge brød for alvor igennem i 1981 og blev en af de mest fremtrædende repræsentanter for ‘firserlyrikken’. Med fokus på æstetik og eksistentielle spørgsmål stod firserdigterne i stærk kontrast til det foregående årtis politiske fokus, knækprosa og bekendelseslitteratur, som de blandt andet kaldte ‘banal’.
– Strunges afsæt blev kroppen, byen og verdensrummet. Den poetiske energi blev drevet af drømme, punk, David Bowie og forestillinger om en større verden her og nu, forklarer Neal Ashley Conrad Thing.
11 digtsamlinger blev det til i løbet af de cirka otte år, Michael Strunge nåede at være aktiv som forfatter.
– Alle hans digtsamlinger er ‘unge’. Strunge forbliver den evigt unge og alene med sin ungdommelighed vil hans poesi inspirere unge til at søge efter deres eget sprog, identitet og vej i verden.
—
– Læs hele artiklen med tilhørende billeder og links her:
